Kritiske stemmer i Europa er titlen på en kommende programrække, der producers af Rudersdal TV.
Formålet med programrækken er at sætte fokus på de stadig flere kritiske stemmer i Europa om EU med vægt på de danske stemmer. Gennem tre tv programmer på ca. 30 minutter vil en kritisk stemme og en opponent drøfte Europa politik på en lokal location. Repræsentanten fra location vil indgå som en case i programmet Location kan være en virksomhed, organisation eller en offentlig myndighed.
EU spiller en vigtig rolle i forhold til frihandel. Både fordi EU er verdens største toldfri område, og fordi EUs landbrugs- og regionalstøtte blokerer for reel frihandel. Særligt eksportstøtten er problematisk, ikke mindst i forhold til udviklingslande, fordi den skaber den absurde situation, at varer bliver produceret i områder, hvor omkostningsniveauet ligger langt over verdensmarkedsprisen. Dette begunstiger udvalgte privilegerede producenter på bekostning af lande uden for EU og på bekostning af europæiske forbrugere. På baggrund af ovenstående vil vi i nær fremtid producere 3 programmer.
1. Vejen til vækst: det frie indre marked.
Formålet med det indre marked er at skabe et europæisk hjemmemarked uden indre grænser med fri bevægelighed. EU sikrer den frie bevægelighed ved at fjerne handelshindringer mellem landene i EU. De to vigtigste metoder til at fjerne handelshindringer er at harmonisere reglerne i de 28 EU-lande, og at EU-landene gensidigt skal anerkende hinandens love. Hvor meget skal EU og nationalstaterne blander sig i denne proces? Hvad er LA’s holdning?
2. Nye initiativer: bankunion, et digitalt indre marked og sociale sikringssystemer.
Kommissionen vil udarbejde en handlingsplan for opbygningen af en kapitalmarkedsunion, som skal supplere EU s nye bankunion, så det bliver billigere for små og mellemstore virksomheder at skaffe finansiering. Kommissionen ønsker samtidig at fremme et digitalt indre marked i EU, som kan sikre forbrugerne adgang til digitale tjenester på tværs af grænserne. Endelig har Kommissionen lovet en såkaldt mobilitetspakke, der skal fremme arbejdstagernes mobilitet og sætte ind over for misbrug.
3. Euroen: Roden til alt ondt.
Euroen blev indført, fordi en fælles valuta skulle give en lang række fordele. For det første undgår man risikoen for kursudsving og vekselomkostningerne. For det andet skulle euroen styrke det indre marked. Endelig skulle euroen betyde et tættere samarbejde mellem EU-landene om en stabil valuta og økonomi til glæde for os alle.
