HØSTERKØB

Høsterkøb var ligesom Nærum en af egnens oprindelige hovedbyer. Navnet Høsterkøb betyder husfruens køb, dvs. dronningens. Det nævnes første gang i et pavebrev stilet til den danske ærkebiskop Absalon 1186. Brevet bekræfter Absalons ejendomsret til egnen, og at han har fået det hele forærende af kong Valdemar den Store.

 

BEVARINGSVÆRDIG LANDSBY

høsterkøb

Høsterkøb er en bevaringsværdig landsby med særlig kulturhistorisk og landskabelig værdi. Den usædvanligt velbevarede landsby er en enestående smuk landsby med stråtækte gårde og huse i bindingsværk. Landsbyen har historisk rummet mange handlende og håndværkere, men har med tiden mistet en del af sit oprindelige byliv, men er i dag et attraktivt boligområde.

 

LANDSKABET

udsigt_over_seanke_soe_200x135Høsterkøb landsby ligger klart landskabeligt afgrænset mellem Hørsholm Kongevej, Ravnsnæsvej, skoven og det åbne land. Høsterkøb er omgivet af frugtplantager og marker. Omgivelserne giver landsbyen en klar afgrænsning i forhold til landskabet.

 

HØSTERKØB KIRKE

hoesterkoeb_kirke_vindueFortsætter man gennem Høsterkøb ud til Hørsholm Kongevej, kommer man til Høsterkøb Kirke, som er opført i 1907-08. Ved vinduerne indvendig er der udført en smuk kalkmalet bølgefrise, tegnet af Thorvad Bindesbøll. Udenom kirken finder man den stemningsfulde skovkirkegård, som en af de meget få af sin slags i Danmark.

 

ÅSEBAKKEN

aasebakken_udsigt_over_sjaelsoe_200x133På toppen af Åsebakken er der en storslået udsigt ud over Sjælsø og det omgivende landskab. Man kan nyde udsigten fra rastepladsen, hvor der er borde og bænke.
Umiddelbart efter rastepladsen på Åsebakken ligger Vor Frue Kloster, som er et af de to klostre, man finder i Rudersdal. Kursuscenteret Magleås, ligger også her.

 

ISTERØD

Isterød Landsby ligger umiddelbart vest for Helsingørmotorvejen, og består af 10 -15 huse og gårde placeret på begge sider af bygaden. Områderne sydvest for Isterød ligger som et åbent landbrugslandskab med vide udsigter præget af store dyrkede markflader.

 

BRÅDEBÆK-UBBERØD

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Karakteristisk ved Brådebæk-området med Brådebæk Sø er områdets store niveauforskelle. Ved Ubberød finder man et større centralt beliggende fælles friareal, som er omkranset af åbne landområder, der er udpeget som meget værdifulde landskaber og kulturhistoriske interesseområder.

 

SANDBJERG

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Landsbyen Sandbjerg er afgrænset af levende hegn, og beplantningen er en væsentlig del af miljøet i Sandbjerg.
Kommunens næsthøjeste punkt, Høje Sandbjerg, ligger 85 m over havets overflade. Herfra kan man opleve vide udsigter til både Øresund mod Hven og til Københavns tårne.

 

FORSKERPARKEN

forskerruten_fase_1_200x135Forskningscentret SCION-DTU ved Isterød var landets første forskerpark. Området er et erhvervsområde med relation til forsknings- og udviklingsformål og offentlige virksomheder. Ved Forskerparken finder man, som er en af temaruterne, som knytter sig til RudersdalRuten.

 

FORSKERRUTEN

loebere_paa_forskerruten_ved_arrangement_09_200x135ForskerRuten er en 2,5 km lang markeret motionsrute.
Danmarks første permanente tidtagningsanlæg – et timepoint anlæg – er opstillet og monteret her. Alle kan ved at købe en chip tjekke løbetider og holde styr på motionsturene. Det hele foregår via hjemmesiden MyChampionchip.

 

RAVNSNÆS

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ravnsnæs ligger ud til Sjælsø og er på de andre sider klart afgrænset af skov og åbent land. Oprindeligt var Ravnsnæsset et sommerhusområde, men i dag er området et attraktivt boligområde på bredden af Sjælsø. Nord for Ravnsnæsset ligger Næbbegård Plantage, hvortil der er adgang fra p-pladsen ved Ravnsnæsvej/Herman Bangs Vej.

 

NÆBBEGÅRD PLANTAGE

helligkilden_i_naebbegaard_plantage_200x134Skovområdet Næbbegård Plantage ligger også ved Sjælsø, nordøst for Ravnsnæsset. Skoven er en del af en fredning øst for Sjælsø. Skoven er naturskov med bøgetræer og en righoldig urtevegetation. Plantagen ligger på gammel landbrugsjord, og er først plantet i årene efter 1825. Den har stort set ligget uberørt hen siden, hvilket giver skoven dens unikke karakter. I skoven findes flere spor fra oldtiden i form af stendysser, jættestuer, hulveje og stengærder.