I anden episode (2/2) kigger vi på EU’s økonomiske position i verden. Der er stor opmærksomhed omkring en lang række principielle og aktuelle udfordringer. EU-politikere synes at være optagede af de ny vinde, der er begyndt at blæse fra forskellige verdenshjørne, hvor EU og vesten ikke længere er den eneste magtfaktor. Vi er gået fra en verden med to supermagter, til en verden kun én supermagt, og nu en verden med flere magtcentre. Her i 2. episode stiller vi blandt andet spørgsmålet: Hvordan skal EU positionerer sig i den ny multipolær verden hvor mange lande og regioner gør krav på økonomisk og politisk indflydelse og ført an a lande som har potentialet til at sætte magt bag deres ord?
Baggrund
EU årlige budget er ca. 186 mia. euro, svarende til 1.384 mia. kroner – eller ca. 3.400 kroner pr. borger i EU.
Det er Kommissionen der præsenterer et forslag til budgettet og Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer i Ministerrådet, der skal vedtage budgettet.
Budgettet og forhandlingerne giver typisk anledning til politiske kampe om hvad EU’s penge skal bruges til. En af de allerstørste kampe udkæmpes om landbrugets andel af budgettet.
EU’s indtægter kommer primært fra EU-landene, og omfatter en vis procentdel af landenes bruttonationalindkomst (BNI) og en momsindtægt, som fastsættes på baggrund af landenes momsindtægter. Hertil kommer EU’s told og sukkerafgifter, samt bøder som EU pålægger virksomheder. Langt den største del af pengene – omkring 90 pct. – betales tilbage til EU-landene via programmer og aktiviteter.
EU bruger den største del af pengene på fremme af bestemte politikker; Udgifter
inden for landbrug, forskning og udvikling – og på at hæve velstandsniveauet i EU’s mindre velstående lande, samt udviklingsstøtte og humanitær bistand til lande uden for EU.
Er EU’s økonomiske politik tidssvarende? Og hvordan kan EU’s økonomiske politik imødekomme de mange udfordringer?